top of page

Rute og turforslag ved Hotel Skovly

Cykelferie mod Nord.jpg

Mod nord.

En skøn tur mod højderne i nord - mod Hammershus. Start ved Hotel Skovly og kør mod Hasle - fortsæt mod Jons kapel hvor højderne starter. På tværs af nordlandet til Kleven (den nedlagte jernbane) og tilbage til Hotel Skovly.


Turen er 43 km med 430 hm og er 53 % asfalt og 47 % grus.


Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception eller du kan hente turen på STRAVA

Rundtur Skovly.jpg

Rundtur v. Skovly

 Du kører fra Hotel Skovly op på den nedlagte jernbane til Nyker - tager cykelstien til Klemensker og triller stille og roligt ned mod Hotel Skovly igen - med et kort kig på Hasle Røgeri - hvor du med fordel kan indtage en god frokost. På vejen hjem kører du på endnu en af de nedlagte jernbaner.

​

Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception.
 

25 km og 90 % asfalt

IMG_5890.jpeg

Arnager

Oplev Danmarks længste træbro - ved Arnager.

 

En hyggelig tur på 32 km gennem skove og langs kysten hjem til Hotel Skovly igen.

​

Vi kan anbefale at du spiser din frokost på Arnager Røgeri - evt tager den ud på broen, og spise den der...! Der er desuden gode bademuligheder ved broen og den lille havn.

 

Få en brochure i receptionen eller se ruten på STRAVA

Cykelferie 47 km.jpg

Aakirkeby mm

Hyggetur til Aakirkeby - med kørsel på den nedlagte jernbane fra Rønne - Aakirkeby.

Du kommer igennem Almindingen og kører primært på biveje.

Tag et kaffestop i Aakirkeby.


Turen er på 47 km, 90% asfalt og ca 300 hm.

 

Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception. - eller du kan hente turen på STRAVA

Cykelferie Tværs af Bornholm.jpg

På tværs af øen

På tværs af Bornholm er en meget smuk og anderledes tur. Du møder de dybe skove i Almindingen, de nedlagte jernbaner, smukke Svaneke og den flade strækning fra Aakirkeby. Turen kan med fordel afsluttes i Svaneke -  med bus til Rønne - derfra 4 km på cykel til Skovly. Hele ruten er 89 km /560 hm- og turen til Svaneke er 45 km og 430 hm.
Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception. - eller du kan hente turen på STRAVA

Cykelferie 50 km Almindingen.jpg

Rytterknægten

En hyggelig tur af småveje til Rytterknægten, en lille rundtur i Almindingen og hjem til Hotel Skovly af småveje.

Turen kan med fordel forlænges på de brede skovstier i Almindingen. Hjemturen bliver via cykelveje til Rønne og gennem skoven til Hotel Skovly.

​

Turen er på 50 km med 330 hm  - på 75% asfalt og 25% grus.


Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception eller på STRAVA.

Cykelferie Bisonskoven.jpg

Bisonskoven

Tag ind og hils på vores bisoner i Bisonskoven. Skoven er 200 ha og indhegnet med gode cykelstier på kryds og tværs af parken. En fed oplevelse i en skøn skøn bornholmsk natur.

Spis din medbragte frokost på bænkene midt i skoven.

Er du heldig - så møder du de 17 store dyr! 

Turen er 53 km og 430 hm
 

Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception eller på STRAVA

Cykelferie Paradisbakkerne 1.jpg

Paradisbakkerne

Turen til Paradisbakkerne er en smuk og lang tur. Du kommer til at køre igennem Almindingen til Paradisbakkerne på grus og lidt asfalt. Turen hjem er primært på asfalt.

Du bør have lidt mad og drikke med - da der er langt mellem butikkerne i skoven... 😜

​

Turen er på 78 km og 600 hm

​

Hent en brochure på turen i Hotel Skovly's reception eller på STRAVA

bottom of page